Midtjysk Pladebearbejdning leverer stor ordre til Grønland

Midtjysk Pladebearbejdning har leveret mere end 2.000 m2 bearbejdede Stacbond plader til spektakulært hotel på Grønland. KJ Greenland A/S Construction er bygherre, Tnt Nuuk A/S er arkitekt, og leverancen omfatter også 3,8 km profiler.

Leverancens imponerende omfang

Leverancen omfatter en blanding af kassetter, planplader og buede profiler til hotellet, som har en buet facade. Der er leveret mere end 2.000 m2 Stacbond plader, 400 m valsede profiler skjult i Stacbond pladerne, 2,4 km hatteprofiler og 1 km vinduesprofiler, og er Midtjysk Pladebearbejdnings største til dato.

Luksushotel på Grønland

Hotel Ilulissat er på 2.665 m2 og indeholder 79 værelser, fordelt på 5 etager. Hotellet er udformet som en vifte, der folder sig ud og har en 225 m2 stor tagterrasse, hvor gæsterne får et imponerende syn ud over fjorden og Diskobugten.

Midtjysk Pladebearbejdning

Midtjysk Pladebearbejdning er et datterselskab under Pro Montage A/S. Virksomheden er specialister i kantbukning, opskæring og cnc-fræsning af plader i Alucobond, Stacbond, fibercement samt tyndplader i aluminium og stål. Virksomheden har fokus på leveringsdygtighed, god service og høj kvalitet og er med sine 12 medarbejdere vækstet mere end 50% i 2020.

Midtjysk Pladebearbejdning ApS
Drejervej 10,
7451 Sunds

Tlf: 28 15 08 51
Mail: info@mjpb.dk

CVR: 37309273

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os