Nyheder

Alexandru Brustureanu – også kaldet Alex kom til Danmark fra Rumænien i 2016. Han havde trods sin unge alder på kun 18 år valgt at studere til bygningskonstruktør i Danmark. Da han var færdig med uddannelsen søgte han job hos Pro Montage og startede med det samme, og det er Pro Montage og datterselskabet Midtjysk Pladebearbejdning glade for.

I dag arbejder han for datterselskabet, Midtjysk Pladebearbejdning og har succes med designopgaver og programmering af maskiner. Midtjysk Pladebearbejdning udfører specielle designmæssige bearbejdninger af plader til facadeløsninger, som i samarbejde med moderselskabet Pro Montage og det øvrige team tilbydes til byggeriet. Der leveres ofte mockup til projekterne, så det er muligt for arkitekterne og bygherrerne at godkende facaden inden den produceres. Det er blandt andet sket i forbindelse med Østerbro Skøjtehal, som er en stor designopgave, Midtjysk Pladebearbejdning producerer og leverer til i samarbejde med moderselskabet Pro Montage.

Stor tilfredshed

Erik Gammelgaard som er ejer af Midtjysk Pladebearbejdning og Pro Montage er glade for Alex: ”Han er initiativrig, dygtig og pertentlig. Det er lige det, vi har brug for. Vi har generelt rigtig gode medarbejdere, som er hele fundamentet for vores to virksomheder.”

Midtjysk Pladebearbejdning ApS
Drejervej 10,
7451 Sunds

Tlf: 28 15 08 51
Mail: info@mjpb.dk

CVR: 37309273

Midtjysk Pladebearbejdning har specialudviklet facade til Østerbro Skøjtehal. Skøjtehallen med tilhørende P-hus er under opførelse og med sin specielle facade bidrager byggeriet til områdets særlige arkitektoniske udtryk.

Tæt samarbejde omkring udvikling

Midtjysk Pladebearbejdning arbejder sammen med moderselskabet, Pro Montage om leverancen til Østerbro Skøjtehal. Pro Montage monterer facaden, som består af ikke mindre end 650 kassetter. Christensen & Co Arkitekter havde oprindelig tegnet hallen med strækmetal facade, men Midtjysk Pladebearbejdning foreslog den specialudviklede facade, som blev godkendt efter kun 2 muck-ups.

Facaden består af Stacbond komposit plader i 4 mm i en helt særlig 3D-bukning med perforering af 40% af overfladen. Det har betydet 27,5 millioner huller, som er lavet af Midtjysk Pladebearbejdning. Alle plader er malet i Anordic Dark, og der er gået mere end 2.000 lbn. meter Stacbond plader og aluminiumsprofiler til projektet, som tog 3 måneder at producere. Midtjysk Pladebearbejdning indkøbte inden opstart et nyt værktøj til CNC maskinen for at optimere tidsforbruget, og der blev arbejdet i 2-holdsskift for at nå det. Undervejs blev der lavet produktionspauser, for at kunne producere til andre kunder. Midtjysk Pladebearbejdning er den eneste virksomhed i Danmark, der kan producere løsningen.

Østerbro Skøjtehal

Østerbro Skøjtehal bliver en del af et nyt bykvarter ved Østre Gasværk på Østerbro. Hallen bliver på

5.000 m2 og får en skøjtebane med internationale mål på 30×60 meter, som både skal kunne anvendes af ishockeyspillere og skøjteløbere. Der bliver derudover etableret publikumsområder med plads til 500 tilskuere og P-hus.

Midtjysk Pladebearbejdning ApS
Drejervej 10,
7451 Sunds

Tlf: 28 15 08 51
Mail: info@mjpb.dk

CVR: 37309273

Midtjysk Pladebearbejdning leverer 6.275 m2 bearbejdede Stacbond plader til Parkbyen i Aalborg. Det er virksomhedens største selvstændige ordre til et boligprojekt til dato. Parkbyen opføres af Søren Enggaard A/S og består af fem boligtårne på i alt 7.000 m2. Pladerne anvendes til altaninddækninger.

Plader på lager hos Midtjysk Pladebearbejdning

Midtjysk Pladebearbejdning leverer løbende bearbejdede plader til Parkbyen, og har, for at gøre det nemt for entreprenøren, alle pladerne på lager, selvom leverancerne strækker sig over et helt år. På den måde kan der handles hurtigt. Pladerne bearbejdes i Midtjysk Pladebearbejdnings CNC bearbejdningscenter og nogle af pladerne er så store som 1.5 x 7 meter.

46 forskellige pladestørrelser

Der indgår 46 forskellige pladestørrelser til hver af de fem boligtårne, og pladerne er valgt i to farvevarianter. De er forberedt med udskæringer til vinduer og døre. Midtjysk Pladebearbejdning er specialister i kantbukning, opskæring og cnc-fræsning af bl.a. Stacbond plader. Leverancen til Parkbyen er virksomhedens største selvstændige ordre til dato inden for bolig.

Parkbyen i Aalborg

Parkbyen ligger placeret på toppen af Sohngårdsholmbakken i Aalborg med attraktiv udsigt over Golfparken. Ordren på Stacbond pladerne leveres over ca. 1 år hen mod slutningen af vinteren 2021.

Midtjysk Pladebearbejdning ApS
Drejervej 10,
7451 Sunds

Tlf: 28 15 08 51
Mail: info@mjpb.dk

CVR: 37309273

Midtjysk Pladebearbejdning har leveret mere end 2.000 m2 bearbejdede Stacbond plader til spektakulært hotel på Grønland. KJ Greenland A/S Construction er bygherre, Tnt Nuuk A/S er arkitekt, og leverancen omfatter også 3,8 km profiler.

Leverancens imponerende omfang

Leverancen omfatter en blanding af kassetter, planplader og buede profiler til hotellet, som har en buet facade. Der er leveret mere end 2.000 m2 Stacbond plader, 400 m valsede profiler skjult i Stacbond pladerne, 2,4 km hatteprofiler og 1 km vinduesprofiler, og er Midtjysk Pladebearbejdnings største til dato.

Luksushotel på Grønland

Hotel Ilulissat er på 2.665 m2 og indeholder 79 værelser, fordelt på 5 etager. Hotellet er udformet som en vifte, der folder sig ud og har en 225 m2 stor tagterrasse, hvor gæsterne får et imponerende syn ud over fjorden og Diskobugten.

Midtjysk Pladebearbejdning

Midtjysk Pladebearbejdning er et datterselskab under Pro Montage A/S. Virksomheden er specialister i kantbukning, opskæring og cnc-fræsning af plader i Alucobond, Stacbond, fibercement samt tyndplader i aluminium og stål. Virksomheden har fokus på leveringsdygtighed, god service og høj kvalitet og er med sine 12 medarbejdere vækstet mere end 50% i 2020.

Midtjysk Pladebearbejdning ApS
Drejervej 10,
7451 Sunds

Tlf: 28 15 08 51
Mail: info@mjpb.dk

CVR: 37309273